JUNIOR
Allerød Skakklub  
 


Ungdoms DM 2009 i Skanderborg
15-17. maj 2009 (dag 3 søndag)

 

Søndag den 17. maj - dag 3

Tekst og fotos: Lars Hallgren

Læs om dag 1 her. Dag 2 her.

9:15 Fjerde runde her i Skanderborg er sat i gang.

Jeppe Hallgren har hvid mod Jon Götz Capion (1637)
Joachim har sort mod Peter Kristensen (1477)
Maalthe har sort mod Martin Haubro (1822)
Jeppe S har hvid mod Alexander Jessen (1247)
Malte har sort mod Julius Mølvig (1312).
Martin har hvid mod Benjamin Braüner (1341)

Altså topkamp i U10 mellem Martin og Benjamin. Mon ikke mesterskabet afgøres her?

Ingen af disse kampe transmitteres desværre live.

9:30
Alle er kommet OK ud af åbningerne.

Jeppe er oppe mod Jon søndag morgen.

10:30
Stadig OK - lige spil i de 6 partier. Dog er Jeppe S kommet en let bagud for en bonde og står p.t. lidt presset.
Malte har en rigtig god stilling mod Julius. Vi krydser fingrene for at han ikke brænder ud til sidst. Malte virkede temmelig træt her til morgen efter at luftmadrassen endnu en gang havde mistet luften i løbet af natten! Desuden blev det lidt sent i aftes pga Grand Prix finalen. Men det sidste 'problem' har Julius jo også!

I Martins gruppe har Christian Sejersen vundet sin kamp og selv om Martin skulle vinde kampen mod Benjamin, er intet således afgjort. Spændingen om hvem, der bliver DM i U10 vil derfor fortsætte til sidste runde i eftermiddag.

 

11:15
Vi er i slutspillet i de fleste partier. Ingen af vore 6 er endnu afgjort!

Jeppe H er kommet en bonde foran mod Jon.
Joachim og Maalthe står stadig lige i deres kampe.
Martin ser også ud til at have kontrol i sin vigtige kamp.
Malte ser ud til at vinde. Han er en let officer (springer) foran mod Julius. Begge har tårn og 2 bønder. Det må ikke glippe!
Jeppe S er desværre stadig et par kvaliteter bagud, men kæmper videre.

Malte til højre er tæt på at afgøre kampen mod Julius Mølvig. Billedet er dog fra starten af kampen. Bagved udkæmper Kristian Seegert og Tobias Bøje topkampen i U16.

11:45

3-0!
Maalthe vinder flot over Martin Haubro (1822).
Malte vinder over Julius (1312)
Martin vinder over Benjamin (1341)

Jeppe H er desværre nu kommet en kvalitet bagud mod Jon.
Jeppe S kæmper stadig bagud med 2 kvaliteter.
Joachim skulle kunne køre den hjem, men temmelig lige stilling.

Martin behøver således kun remis i sidste kamp mod  Christian Sejersen for at sikre sig DM titlen i U10. Men taber han går guldet i stedet til Christian! Det bliver super spændende i eftermiddag!

Lige som ved Göteborg Cup spiller Maalthe Baungaard helt forrygende her ved Ungdoms DM. Her vinder han med sort over Martin Haubro fra BMS. Der kan skimtes en medalje, hvis han kan spille lige så godt i den sidste kamp.

12:30
Nu står det 4-1. Joachim vandt og Jeppe S tabte.
I den sidste kamp kæmper Jeppe H for en remis. Det bliver svært!

Der er frokost. Der er kun få brætter tilbage i 4. runde.

 

13:00
Jeppe H tabte til Jon. Så det blev til 4 - 2 for runden.

Næste (og sidste) runde er ved at blive lagt.
Én ting ved vi nu: Malte skal op mod turneringens stærkeste spiller, Mads Andersen.

 

13:30
Jeppe H skal have sort mod Nicolas Arnvig (1000)
Joachim skal have hvid mod Rinor Salihu (1792)
Maalthe skal have hvid mod Tobias Valentin Rostgaard (2046) - LIVE SKAK!
Malte skal have hvid mod Mads Andersen (2352) - LIVE SKAK!
Jeppe S skal have sort mod Sif Tylvad Linde (1056)
Martin skal have sort mod Christian Sejersen (1000)

Jeppe H og Jeppe S skal i lette kampe.
Martin i hans hidtil vigtigste kamp - remis er nok til guld.
Maalthe og Joachim i meget svære kampe
Malte i umulig kamp.

Bemærk 2 af kampene sendes live. Se her. Den tidligere landstræner Per Andreasen kommenterede partierne. Det skal være sjovt at se, hvad han siger til de 2 partier, vi deltager i.

Vi starter sidste runde kl. 14.


15:30

1-0 Jeppe H vandt let sin sidste kamp.

Jeppe S er en bonde foran og ser ud til at have styr på sagerne.

Joachim er i en remis lignende stilling, men meget kan ske i dette parti.

Martin er også kommet foran i sit parti. Så det tegner godt!

Malte og Maalthe kan følges live. Malte Hallgren står forventeligt dårligt mod Mads Hansen. Bl.a. mangler Malte en bonde og hans løbere er aldrig rigtig kommet i spil.


I den sidste kamp er Maalthe temmelig presset af Tobias Rostgaard.


15:45

1-1. Malte har tabt til Mads Andersen

Malte spiller mod Mads Andersen. Det blev en hurtig match og mat med dronningeoffer!

17:00

3 - 1. Til lykke til Martin Percivaldi, der er ny danmarksmester i U10 gruppen! Det blev til remis i sidste runde.

Jeppe S sluttede med at vinde over Sif.
Joachim og Maalthe spiller stadig. Joachim står til gevinst Maalthe står vist til tab.

17:15

Maalte har endnu ikke tabt til Tobias, men det holder hårdt.
Vi tjekker hvordan det går med Joachim...

18:00

3 -3. Desværre tabte både Maalthe og Joachim i sidste runde

21:53
Roskilde. Vi er på vej hjem med toget efter en godt skakstævne i Skanderborg.
Der skrives for sidste gang på nettet.

Resultatet blev følgende:

I U10 havde vi 1 deltager
Martin Percivaldi: Danmarksmester i gruppe U10 med 4½ af 5 points. TIL LYKKE!!

Danmarksmester Martin Percivaldi. Efter et utal af 2. og 3. pladser lykkedes
det for Martin, der her modtager pokalen som bevis på førstepladsen.

I U14 havde vi 2 deltagere:
Jeppe Samuelsen nummer 10 med 2 points (ny rating 1114)
Malte Hallgren Petersen nummer 6 med 2½ points (ny rating 1288)

I U16 havde vi 3 deltagere:
Jeppe Hallgren Petersen nummer 9 med 2 points (ny rating 1684)
Joachim Holm Knudsen nummer 10 med 2 points (ny rating 1652)
Maalthe Baunsgaard nummer 6 med 3 points (ny rating 1571)

Største rating stigning til Maalthe med et plus på hele 90 rating point!!

Vi scorede 53 % (16 ud af 30) og netto en del rating point.

 

Alle resultater fra UDM 2009 kan læses her.

Læs mere her fra arrangørerne.