Den fornyede Nya Lundenskolen i strålende solskin, mens det høvlede ned hjemme i Allerød

Efter at have tjekket varmelegemerne i overlevelsesdragterne og soveposerne tog den sædvanlige flok håbefulde spillere og vedhæng af forældre og trænere atter i år til Göteborg for at spille Göteborg Cup ungdomsturneringen. Nå, ja, ikke helt den sædvanlige flok idet det ældste segment var forhindret af banale ting som OL i hjernegymnastik (eller hvad det er, som Jeppe Hallgren er blevet udtaget til - spørg Lars eller Jeppe selv), konfirmation eller ophold på efterskole. I al fald blev det til fem aktive(r) og fire passive(r) i to biler.

Aftensmaden blev indtaget med trusler om regnvejr ved det sædvanlige halvvejsstop på Hallandsåsen, uden at truslerne dog kom til udførelse, og ellers gled turen uden problemer. Årets indkvartering var på 'Nya Lundenskolan', som efter erfaringerne fra nogle år tilbage absolut ikke var ny. Det viste sig imidlertid, at den var blevet renoveret en hel del. Da vi desuden fik biologilokalet med rindende vand i hanerne samt ret kort vej hen til spillelokalerne osv., var vi bestemt ikke utilfredse med vores indkvartering.

		Hr. Olson passede godt på os ved indgangen til vores klasseværelse. Det var rigtig uhyyyygeligt!

Uden de ældste var vores fem deltagere fordelt med tre i C-gruppen og 2 i D-gruppen. Forventninger... Tjah, det var svært at sige. Der var ikke hele det sædvanlige slæng af stærke nordmænd med i år, hvilket gav en åbning. Deltagerantallet lå ikke langt fra 150, men var tyndt i de ældste rækker og faktisk også i de yngste rækker. Så det hele var deltagerantalsmæssigt skrumpet lidt. De fleste var faktisk danskere med den obligatoriske bus med omkring 40-50 fynboer som langt det største kontingent. De har et skoleskakligt kraftcenter med fire skoler rimeligt tæt på hinanden derovre/nede. Imponerende. Nå, det var det med chancerne...

Alle 3 ASK juniorer fra gruppe C i kamp: I forgrunden Jeppe med sort mod Rasmus fra Skive. Bagved Mikkel i kamp mod en af de få piger og helt til højre ses Malte.

Vores tre deltagere i gruppe C er alle relativt erfarne Göteborgsfarere og har også smagt på koordineret skak i Danmark. Som det udviklede sig, så det også ret godt ud frem til sidste runde eller i al fald næstsidste, hvor d'herrer sad ved henholdsvis bord 3,4 og 5. De øverste var lidt svære at røre ved, men ellers var alle til at tale med. En blandet sjette runde og rigtig dum syvende runde svækkede helhedsresultatet til sidst. Tættest på var Jeppe Samuelsen, der undervejs i sidste parti stod til gevinst ifølge farmand. Da det var noget med at Jeppe kunne have vundet en officer, er det nok ikke overdrevet. Nu blev det et irriterende nederlag after en senere bøf og afslutning som nummer 7 i stedet for en (tror jeg nok) tredieplads ud fra hans 4 point i syv runder. Malte Hallgren og Mikkel Kofoed Pedersen lavede begge 3½ og endte således som nummer 13-14 med samme korrektion. Malte spillede egentligt glimrende mod den stærke Skive junior Rasmus, og havde vel endda den bedste stilling undervejs, men han tabte til sidst tråden og partiet. Mikkels parti var en rigtig øv omgang. Han spillede modstanderen i grus, vandt kvalitet og bønder - og glemte så at flytte et tårn, der var truet. Der er noget med løbere, som går baglæns. Det så vi flere gange under turneringen. Der var nu kun nogle få brikker tilbage - så få at de tog remis kort efter kalamiteten. Bortset fra disse sidste runders smertefulde oplevelser spillede alle generelt godt, selv om der altså var en 3-4 stykker, der li'som lå en klasse over - og da også havde nogle hundrede point mere i rating.

Michael og David, bagest, mødte hinanden i første runde i Gruppe D. Selv om Michael hurtigt kom foran både med 1 og 2 bønder + et tårn, var det ikke nok til at trække en sejr i land. David vandt med den noget større rutine.

De to deltagere i D-gruppen var mere ubeskrevne blade. Det vil sige - David Csillag har været med før, men Michael Petersen var spritny og en ukendt faktor i Göteborg sammenhænge. I første runde mødtes de, og David vandt et parti, der næppe kan beskrives. De spillede store dele af det i et sindsvagt tempo, og det så også sådan ud! Lad os bare sige at Michael havde gode chancer undervejs. De næste runder tog Michael fusen på alle med tre et-taller i rap. lad os bare indrømme det. Ingen havde set det komme! I al fald sov han godt den aften. De næste dage løb han så ind i de tunge drenge i gruppen og havde hænderne fulde. Det blev til yderligere et point, så han sluttede med fire point. David var også godt med fra starten og i det meste af turneringen var de begge aldrig langt fra topbrætterne. Da de begge tabte i sidste runde, blev slutresultaterne 4½ til David og de nævnte 4 til Michael i de ni runder. Træneren og forældrene forsøgte desperat at få dem til at spille lidt langsommere. Det må imidlertid indrømmes at de ofte var nogle af de sidste i D-gruppen til at blive færdige, så alting er relativt.

Som hurtigregnere kan konstatere, scorede spillerne samlet præcis 50%, hvilket må sides at være godkendt, selv om vi selvfølgelig gerne ville have haft flere som turneringen forløb.

Vi er godt inde i lynturneringen hvor også de voksne kan deltage. På bræt 1 ses Hans Samuelsen til højre, der er oppe mod FM Mads Boe. Bagest ses junior, Jeppe Samuelsen, der også klarede sig fornemt - både i hovedturneringen og i lynturneringen.

Der var også den sædvanlige lynturnering med handicap blandt alle tilstedeværende. Her udmærkede især fatter Hans Samuelsen sig med sin syvendeplads. Vi iler med at fortælle, at han faktisk var meget tæt på at vinde. To gange manglede modstanderen 1-2 sekunder da Hans henholdsvis blev sat mat og lavede ulovligt træk. Det var lige de to point, der manglede for at vinde, og i øvrigt var det netop mod nogle af topfolkene, at uret ikke samarbejdede godt nok. Den ene modstander var for øvrigt LynDanmarksmesteren Mads Boe, som jeg bagefter overhørte mumle noget om, at 'ham der' (Hans) havde været en usædvanlig hård modstander. Juniorudgaven af familien Samuelsen, Jeppe, var også godt med, idet han blev nummer 14 og fik pillet flere gode folk li'som fatter. De øvrige scorede mindre mindeværdige pointsummer.

Et besøg i Liseberg er obligatorisk. Igen i år var vi heldige med lykkehjulet. Marabouuuuuu

Selvfølgelig var vi i Liseberg. Vi valgte klogt at besøge stedet fredag aften, hvor vejret nærmest var sommerligt(!) med høj sol og næsten tyve grader. At rapporter hjemme fra Danmark talte om møgvejr virkere meget langt borte fra vores virkelighed den aften. Som traditionen byder, spillede Lars Hallgren en enkelt gang og vandt 2 kg chokolade. Desværre var der ikke meget gang i alle andre, der prøvede lykken. Det blev til et par småpræmier, men slutstillingen var helt klart Liseberg - ASK 3-1 eller sådan noget på det område. Ungerne blev naturligvis kylet rundt i diverse mobile torturapparater en milliard gange mens holdet med de adstadige bedsteborgere fik den obligatoriske is og en enkelt øl. Alle spiste i Liseberg. De får nu nok kun få stjerner for maden, mest fordi den var billig - og man får jo sjældent mere end man betaler for. Da vi havde hørt, at Danmark var foran med 6-0 i ishockey, var vi nu villige til at tilgive verden en del.

			Læg godt mærke til denne lille talentfulde gut. Andreas G. Tryggestad fra Norge blev vinder af Gruppe E. Han er bare 7 år og spiller allerede med stor styrke både i hurtig og lynskak. En ny Magnus Carlsen på vej?

Og vi slutter dette referat med et lille øjebliksbillede fra yngste gruppe (gruppe E). Kampen er ved at nå sit uafvendelige resultat. Den ene part har plyndret sin modstander for alt undtagen et par forkølede bønder og kongen og sidder selv med nok træ til at bygge en femmastet skonnert. Den trængende part kigger op på sin modstander og siger i et konverserende tonefald - Jeg opgiver nok snart!

Hvad mener han - opgiver han eller opgiver han ikke!?

Nå, emnet blev af akademisk interesse et par træk senere, da han blev mat.

Mon ikke vi skal til Göteborg Cup igen næste år.